“Ich bin ein Berliner” er måske sætningen, som for alvor bragte Berlin på verdenskortet, da den amerikanske præsident John F. Kennedy holdte sin tale til en enorm menneskeskare i Tyskland og over live fjernsyn til hele verden. Siden da har mange millioner af mennesker lagt deres vej gennem Berlin, og i dag har byen velfortjent fået status som en verdensby.
Mange danskere vælger at tage til Berlin på et længere weekend ophold eller ferie, og det er der mange gode grunde til. Berlin ligger tæt på Danmark og er utrolig billig i forhold til andre storbyer. Desuden vil man opleve en multikultur fyldt med spændende og fantatiske seværdigheder.
Berlin er blevet Europas nye kulturhovedstad og har utallige ting at byde på, så det er bare med at komme afsted!
Muren i Berlin
Man kan først sige, at man har været i Berlin, når man har set Muren. Tag til Checkpoint Charlie museet og oplev stemningen af en af verdenshistoriens vigtigste begivenheder. De utallige kampe mennesket har måttet kæmpe for at krydse Muren er blevet dokumenteret og kan opleves i museet – hjemmelavede flyvemaskiner, gravede tuneller og vanvittige planer om at svømme udenom er blot få ud at mange ting man kan se.
Da Muren mødte sin ende havde den været et symbol for både den kolde krig, Europas deling og diktaturets fald, og derfor er den et besøg værd.
Reichstag i Berlin
Latamba anbefaler, at man tager til Reichstag for at opleve symbolet på et forenet Tyskland. Reichstag er hjemsted for den tyske regering og med sin nye kuppel, er den en af Berlins største turistattraktioner. Sin farverige fortid afspejler turbulensen i den tyske historie siden det 19. århundrede. Man kan bl.a. den dag i dag se skudhullerne fra 2. verdenskrig.
Jødiske monumenter i Berlin
Tag en tur ud til de jødiske mindesmærker tyskerne oprettede, som en undskyldning for de jødiske massedrab, de begik under 2. Verdenskrig. Disse betonmonumenter står i et stort areal og giver følelsen af en betonskov.
Det anbefales at tage til besøgscentret, som ligger under monumenterne – her får man Holocausten at se i forskellige billeder og ord, der giver stof til eftertanke.
Fjernsynstårnet i Berlin
Når man tager op i DDRs tidligere sendemast på 368 meter, er det et must at nyde en god gang morgenmad eller andre tyske retter i cafeen, mens gulvet roterer om sig selv – på under en halv time oplever man en fantastisk udsigt over hele Berlin.
Oplev Unter den Linden
Unter den Linden viser tydeligt, hvor store planer tyskerne havde om Berlin. Den kæmpe boulevard på næsten 2 km har været en af de største og mest travle gader i Europa.
Med Unter den Linden har Berlin udfordret samtlige storbyer i Europa og man kan kun sige at det har lykkedes!
Man finder bl.a. fantastiske arkitektoniske bygningsværker, luksuriøse hoteller, storslåede ambassader, operahuse og meget meget mere.
Kofürstendamm i Berlin
Berlin er en af Europas bedste og mest unikke shoppingbyer! Tag til Kurfürstendamm og oplev en kæmpe boulavard i verdensklasse – Ku-Damm kan sammenlignes med Oxford Street i London. Du kan stort set finde alt, hvad du har brug for her; fra varm chokolade til haute couture. Det er også et godt sted bare at komme og kigge eller shoppe, til man ikke kan mere!
Maria am Ostbahnhof ved An der Schillingbrücke, Stralauer Platz 34-35.
Berlin har et stort udvalg af barer og diskoteker og kan slukke tørsten hos enhver.
Tag til Maria am Ostbahnhof iført retrotøj og besøg den gamle gamle bygning, hvor danske Trentemøller, Black Eyed Peas og Strokes har optrådt.
40 seconds ved Postsdamerstrasse 58, Mitte
Er man mere til det luksuriøse, kan det varmt anbefales at søge mod en af Berlins lækreste klubber – en penthouse klub med en placering på ottende etage, hvor der bliver spillet alt slags musik fra hip hop til pop. Så se at kridte skoene og mød danseglad op!
Berghain ved Am Wriezener Bahnhof 20, Friedrichshain
Berlin har været kendt i mange år for sit elektroniske og ikke mindst technoprægede miljø, og det er Berghain et godt eksempel på! Over 1000 techno/elektro dansende mennesker give den fuld gas i det store el-kraftværk.
Transport:
Fly – Når man flyver til Berlin, ankommer man til Schönefeld Flughafen. Derfra kan man tage hurtigtog for under 3 euro. Turen tager omkring 20-30 minutter.
Udover tog kører der konstant taxi, og man kan godt regne med at slippe af med omkring 30 euro.