Som ledig på dagpenge eller kontanthjælp har du også ret til at tage på ferie.
Du skal bare huske at gøre dit jobcenter og din kommune opmærksom på det i tide og for især kontanthjælpsmodtagere er der nogle regler, de skal være opmærksom på.
Du risikerer at miste din kontanthjælp eller dine dagpenge, hvis du ikke kender og følger reglerne. Derfor bør du også læse denne artikel til ende. 2/3 af danskerne lever løncheck til løncheck. Er du en af dem kan 1 måneds tabt indtægt gøre meget ondt.
Vi deler herfra artiklen op i 2 – henholdsvis for kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
Tryk her hvad der er relevant for dig:
Som følger:
Kontanthjælpsmodtagere og rejse
Har du været på kontanthjælp i under 12 kalendermåneder har du ikke ret til at rejse på ferie. Det er i praksis besværligt at opnå en dispensation til reglerne. Tager du alligevel på ferie – og bliver det opdaget af kommunen i form af, du ikke møder til aktivering, i jobcenter eller lignende – vil din kontanthjælp blive frataget dig i minimum 1 måned.
Dagpengemodtagere og rejse
Vær opmærksom på, at hvis du har feriepenge til gode fra gammel arbejdsplads har du ikke lov til at få dagpenge. Med feriepenge til gode skal du derfor sørge for at afholde din ferie så snart som muligt, så du er kvalificeret til at modtage dagpenge.
Som dagpengemodtager er reglerne mindre strikse end tilfældet er for kontanthjælpsmodtagere.
Du skal meddele til dit jobcenter eller din kommune i god tid – i praksis nogle måneder før – at du agter at rejse på ferie, så ikke det konflikter med aktiviteter, hvor du har mødepligt.
Hvor mange feriedage du har ret til som dagpengemodtager afhænger af, hvor mange penge du effektivt har modtaget. Du kan se et beregningseksempel hos Min-A-Kasse.dk. Se også en oversigt over dine a-kassemuligheder hos BilligAkasseGuide.dk.
I en række tilfælde mister du muligheden for at få udbetalt feriedagpenge, herunder:
- Hvis du bor i udlandet ved feriens start
- Hvis du er på efterløn
- Eller hvis du er på barselsorlov
Tal med dit jobcenter om de enkelte regler for ikke at tage ferie på den forkerte måde og derved blive sat i effektiv karantæne hos din a-kasse.
Kommentarer