Grønland er et fantastisk rejsemål, som mange har en tendens til at glemme, når de planlægger sommerferie, eller andre ferier. Egentlig er det både synd og mærkeligt, da Grønland jo er en dels af det såkaldte rigsfællesskab og trods selvstyre alligevel er en del af Danmark, på samme måde som også Færøerne er det.
Grønland er et kæmpestort land, men langt størstedelen af det er dækket af meget tyk is – kaldet indlandsisen. Faktisk er det kun kysterne i Grønland der er beboelige og alle byer og bygder (grønlandske landsbyer) er da også placeret langs kysten. Især på syd- og vestkysten, hvor klimaet er mildest. Grønland ligger med det meste af landet placeret over polarcirklen, så der bliver både rigtig koldt og rigtig mørkt om vinteren. Langt nok nordpå er der faktisk evighedsnat i vinterhalvåret. Det vil sige at der aldrig bliver lyst.
Kom om sommeren, og besøg det sydlige af Grønland, og du vil blive mødt af et syn, du ikke ser noget andet sted. Naturen og dyrelivet på dette sted er så unik og virkelig storslået og du vil med garanti få mange oplevelser for livet her.
Fra Danmark til Grønland
Når nu Grønland er en del af riget skulle man tro at der var mange transportmuligheder mellem Danmark og Grønland. Det er desværre ikke tilfældet og skyldes især at der er så langt, at Grønland ligger meget afsides i Nordatlanten og at forholdene og klimaet er barskt meget af året.
Der er ingen færgedrift til eller fra Grønland og de eneste ikke-fragtskibe der besøger Grønland er de store krydstogtsskibe, der ligger til hele sommeren for at nyde den fantastiske natur.
Den eneste måde at komme til Grønland på som dansk turist er altså med fly, og også her er mulighederne begrænsede. For det første kan man kun flyve fra Kastrup Lufthavn i København, og altså f.eks. ikke direkte fra København. For det andet er det kun det nationale grønlandske flyselskab Air Greenland, der flyver ruten hele året. SAS flyver også, men kun i sommerhalvåret. Fly fra Danmark lander i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), hvorfra man skal flyve videre til f.eks. hovedstaden Nuuk eller hvor man ellers skal hen. På grund af forholdene på Grønland, flyver man de fleste steder i enten små fly eller helikoptere.
Kangerlussuaq er ikke meget andet end en landingsbane og en bygd med 500 indbyggere, men er alligevel landets internationale lufthavn. Det skyldes at lufthavnen startede sit liv som amerikansk militærbase under anden verdenskrig.
Kommentarer