Når det handler om at finde et fremragende feriested, er det ikke mange destinationer der kan slå Sri Lanka. Denne østat ude for Indiens kyst har en helt enestående natur, der nok skal betage. Fra de store skove med deres unikke biodiversitet, til de majestætiske vandfald og klippeformationer, er der nok at kigge på, når man tager ud på sightseeing. Inde imellem udflugterne kan man slappe af på et af landets mange turistresorter, eller gå rundt og opleve den srilankanske kultur, der er tilstede overalt.
Før man kan det, skal man som hos alle lande have et Sri Lanka visum. Den er dog både nem og billig at bestille, og du kan derfor med ro i sindet planlægge rejsen.
Den billigste måde at få visum på
Der er ikke ét sted, man kan få et visum til Sri Lanka, men flere. På internettet kan man for eksempel hurtigt finde sider, der tilbyder visa til en overkommelig pris – og mange af dem er på dansk. Det kan dog ikke betale sig, da det srilankanske ministerium selv tilbyder visa til en lavere pris, end man kan finde andre steder på nettet – og tiden det tager at bestille det er nogenlunde det samme.
Bestiller man visum af den vej, kan man regner med en pris på omkring 35 amerikanske dollars, hvad der svarer til cirka 230 danske kroner. Dette er billigt for de fleste husholdninger, især for børnefamilier. Børn på til 12 år kan nemlig få visum gratis. Så kan selv de mindste nyde godt af de flotte omgivelser i dette unikke, sydasiatiske land.
At bestille visum er både nemt og hurtigt
Bestillingen af visa gøres inde på ministeriets hjemmeside, og det er ikke svært at finde ud af. Efter nogle formaliteter – som at vælge sproget, og acceptere betingelserne – skal du trykke på ’Apply for an Individual’ og dermed udfylde en række tekstbokse. Det er her vigtigt, at du konsulterer dit pas din plan og informationerne om dine bestilte rejser, såsom hvornår du ankommer, tager afsted igen, og eventuelt hvilket flyselskab du bruger. Det er vigtigt, at alle informationer er de rigtige, så dobbelttjek endelig. Slut af med at oplyse dine kontaktinformationer, og svar nej til de tre sidste ’Declaration’-spørgsmål.
Processen går hurtigt, så du kan modtage dit visum samt kvittering på mail efter omkring 10-30 minutter. Visummet har en gyldighed på 6 måneder fra bestillingen.
Det skal du huske på
Der er en række ting det er værd at huske, når man bestiller et visum. Husk for det første at sørge for, at passet er fornyet. Det skal være gyldigt i 6 måneder efter ens planlagte hjemrejse. Gem også returbilletten, som du måske skal vise frem, for at få lov til at bestille visum. Turist visa – som er det du skal bestille – har nemlig en grænse på 30 dage.
Tag også at udfylde den indrejseblanket, som du modtager i flyet. Den skal nemlig afleveres i skranken ved lufthavnen, og det samme skal kvitteringen for dit visum, Hav den derfor udskrevet i god tid, så du ikke glemmer det.
Kommentarer