Patong Beach

  • Destination:
  • Priser fra: 3,299DKK

Når isvinteren rammer Danmark, drager flere og flere danskere til Patong Beach hvert år, og det er der en god grund til. Varmen og de smukke og idylliske kyster charmerer enhver besøgende, som sætter sin fod i Patong Beach. Her finder man noget af Phukets bedste aften- og natteliv, som byder på farverige diskoteker, strandbarer og caféer; Patong Beach er også for unge!

Patong lever af sine shoppinggader med lokal handel 24-7, men den største fornøjelse må uden tvivl være strandene. At mærke det fine puddersand mellem tæerne er en fryd, og det lave vand byder børnefamilierne velkommen. Stranden anses som en af Thailands bedste, og når man bliver lækkersulten, kan man finde lækker grillet kylling, drikkevarer og andet oppe på strandens øverste del.

Patong Beach er en kulturrig oplevelse, hvor gæstfrihed er en selvfølgelig. Hvad venter I på?

Hvad tilbyder Patong Beachpatong ferie

Stranden og havet i Patong Beach

Stranden er lidt over 3 km lang og byder på afslapning og aktiviteter i stor stil. Snup en liggestol og parasol for kun 100 baht pr. dag og nyd panorama udsigten med en smagsfuld cocktail i hånden.

I Patong Beach er havet altid varmt og klart, derfor anbefaler vi, at man lejer eller køber et par dykkerbriller og en snorkel for at udforske havets farverige univers – alt fra fisk i alle farver til en havbund med sand og planter i de mærkeligste kulører.

De, som ønsker at dykke endnu dybere, kan selvfølgelig finde et dykkercenter og få eksperter til at hjælpe med at udforske verdenen under havet. Mulighed for OpenWater Certifikat.

Vandaktiviteterne er i verdensklasse, hvor man kan opleve alt fra sejlads, fiskeri til paragliding og jetskiing. Til de mere eventyrslystne kan en jungletrekking tur på elefantryg give uforglemmelige oplevelser.
Ikke langt fra Patong Beach ligger Koh Sok National Park, hvor man kan jungletrekke og opleve en ældgammel jungle med legende aber, søer og scenarier, man aldrig kunne have forestillet sig.

patong strand

Shopping og natteliv i Patong Beach

Shopping er der masser af på Thawiwong Road, hvor man kan finde alt fra tasker, film, tøj og lækker mad til billige penge. Søg mod strandområdet for at finde uendelig mange boder, som også har alt fra a-z for billige penge.

Når natten falder på, vågner Patong Beach på ny. Lys og musik er alle vegne, men især på Bangla Road. Her kan man finde store diskoteker, barer og caféer. De flester steder tager diskotekerne omkring 250 baht for entré.

Transport

Fly – man flyver til Phuket International Airport, hvorfra man har mulighed for at tage bus, minibus eller taxa til sin ønskede destination.

Bil – ukendt

Bus – ukendt

Faktaboks

Sprog – Thai
Valuta – Baht