For 10 år siden havde flyselskaberne indskærpet reglerne for, hvad du må medbringe i flyet, og hvad du absolut ikke må. I dag er de strenge regler blot blevet endnu strengere.

Dette betyder for flyrejsende, at hvis du har specielle behov – såsom f.eks. at tage din kuffert med ombord, skal du købe en kuffert, som opfylder det bestemte flyselskabs regler for medbragt bagage på flyet.

Her i artiklen vil jeg give dig tips og gode råd til, hvad du må og bør tage med på din kommende flyrejse.

Anskaf dig en kabinekuffert

Fordelen ved en kabinekuffert er, at du må medbringe den ombord på flyet, og derved sparer besværet med at checke din bagage ind i lufthavnen. Derudover er det en fordel, eftersom du ikke længere har risiko for at bagagen går tabt, som stadigvæk er et stort problem ved at anvende check-in til sin bagage.

Det er dog ikke så simpelt som blot at anvende en kabinekuffert i stedet for en almindelig størrelse kuffert. Hvis du skal på rejse længere end 14 dages tid, får du hurtigt svært ved at klemme al din bagage ned i en kabinekuffert – den er dog perfekt, hvis du skal afsted i kortere tid af gangen.

Vælg den rigtige kuffert

Det er ikke helt så simpelt, som det lyder, at vælge den rigtige kuffert til rejsen. Der er rigtig mange forskellige ting, du skal tage hensyn til, inden du blot trykker køb og får den første og bedste kuffert hjem. Hvis du skal ud på en rejse, hvor terrænet er jævnt som f.eks. veje og bygader, giver det meget mening for dig at købe en kuffert med 4 hjul fremfor en kuffert med 2 hjul. Fordelen ligger i, at bevægeligheden og manøvre på en kuffert med 4 hjul på jævn overflade er langt bedre og mere praktisk i forhold til at trække en 2 hjulet kuffert bag sig.

Rejser du i USA, er det en kæmpe fordel, hvis du vælger en kuffert med indbygget TSA lås. TSA står for Transportation Security Administration, og en sådan lås gør det lettere for flypersonalet i USA at tjekke din bagage, da de har en universalnøgle, der kan åbne disse TSA låse. Derudover er en TSA lås også en slags kvalitetsstempel til din kuffert, da de netop er godkendt som værende den “officielle” lås.

En anden vigtig ting, som du skal lægge fokus på ved valg af kuffert er, at den bør have et indbygget pakkesystem til din bagage. Det har de fleste kufferter efterhånden, og det gør bare livet som rejsende meget lettere for dig, da du derved har organiseret indholdet i kufferten, og ikke bare rejser med en kuffert, hvor al tøj, dokumenter, sko og andet ligger oveni hinanden.

Sørg for at din kuffert skiller sig ud

Hvis du mister din kuffert eller på anden vis mister besiddelse af den, er det en kæmpe fordel, hvis din kuffert skiller sig ud fra alle andre. Det er rigtig svært for flyselskabet at gøre en indsats for at få din kuffert tilbage, hvis du blot stiller dig hen og siger, at din kuffert er sort – som 95% af alle de andre rejsendes kufferter.

Du kan få din kuffert til at se unik ud ved enten at anvende et kuffertcover, kuffertrem eller et helt almindeligt kuffertmærke, hvor du skriver dit navn, adresse og telefonnummer på. Det er meget simpelt, men gør det betydeligt lettere at identificere din kuffert, hvis du skulle gå hen og miste den.

Det anbefales naturligvis også, at du skriver dine kontaktoplysninger på indersiden af kufferten, så du er på den sikre side.

Komforten skal være i orden, hvis du flyver længe

Hvis du skal på en lang rejse, hvor det er nødvendigt for dig at sove eller tage en lur, kan det stærkt anbefales, at du sørger for at have udstyr med til det. Noget så simpelt som en nakkepude eller sovemaske kan gøre din søvn betydelig bedre. Så undgår du også at stige ud af flyet med en irriterende hold i nakken.