Bern er Schweiz’ hovedstad, og byen har alt, hvad hjertet begærer – smukke naturområder, shopping i verdensklasse og en pragtfuld middelalderbydel, som ligger på UNESCOs liste over kulturarvsminder.
Rigtig mange danskere rejser til Bern, fordi byen ikke ligger langt fra Danmark og er et knudepunkt til andre destinationer. Går man en tur langs gaden i Bern, vil man blive mødt af modebevidste mennesker og dyre biler. Bern er en typisk pulserende storby, men der, hvor den skiller sig ud, er ved sine skønne naturområder.
Latamba anbefaler en tur til Bern for dem som elsker storbyer med historie og fantastiske naturscenarier.
Hvad venter I på?
Shopping i Bern
Byen har rigtig mange shoppinggader fyldt med luksuriøse butikker – man finder den ene Rolex forretning efter den anden, og når man endelig er i Bern, så må man absolut anskaffe sig den populære røde ”armyknife”.
Schweiz er desuden kendt for chokolade og oste i verdensklasse. Tag på et af de mange markeder og oplev det store udvalg.
Latamba anbefaler, at man tager en tur igennem den gamle bydel, hvor man kan opleve rigtig mange romantiske gamle huse fyldt med småbutikker og boder med ivrige sælgere.
Transport
Fly – Når man flyver til Schweiz, lander man ofte i Zürich eller Geneve, hvorfra man kan finde transport i form af tog og busser mod Bern. Bern har naturligvis også sin egen lufthavn, som man kan flyve til, men det er mest til indenrigsflyvninger.
Bus – Muligt med diverse danske busselskaber.
Bil – Tryk på link – tryk ”Få rutevejledning” – skriv i felt A, Danmark og i felt B Zürich – tryk ”Hent rutevejledning”.
Faktaboks
Sprog – Tysk, Fransk
Valuta – Schweizerfranc (CHF)