Generelt om Algarve Skønheden Algarve ligger i Portugals sydlige del. Med bjergene i ryggen, Guadiana floden mod øst og det tyrkisblå hav mod syd kan man roligt sige, at Algarve er en af danskernes fortrukne feriedestinationer i Portugal. Provinsen har over 150 km kyst med det fineste sand og den flotteste horisontlinie – naturen er […]
Generelt om Algarve
Skønheden Algarve ligger i Portugals sydlige del. Med bjergene i ryggen, Guadiana floden mod øst og det tyrkisblå hav mod syd kan man roligt sige, at Algarve er en af danskernes fortrukne feriedestinationer i Portugal.
Provinsen har over 150 km kyst med det fineste sand og den flotteste horisontlinie – naturen er formidabel i form af alle de forskellige scenarier man kan opleve; små og store bugter, hvoraf nogle kun kan nås i båd samt usædvanlige klippeformationer, men det er kun en lille del af, hvad der venter den rejsende.
Området har dog ikke kun sand og hav men også små charmerende fiskerbyer, hvor man kan få oplevelsen af Portugals ægte kultur – her kan man spise fisk og skaldyr direkte fra havet eller nyde et glas vin i en af restauranterne.
Latamba anbefaler en tur til Algarve for dem, som elsker badeferie krydret med kultur og aktiviteter.
Hvad venter I på?
Da Algarve er svaret på den franske Riviera og Spaniens Costa del Sol, skal man ikke være bange for at skrue forventningerne op. Det milde og varme klima er et paradis for dem, som ønsker badeferie og afslapning – slap af på de mange strande med en kold cocktail i hånden eller tag ud og oplev alle aktiviteterne på strandområderne. Vandski, paragliding, vandsport og dykning er blot nogle af de aktiviteter, som kan dyrkes i området.
Albufeira i Algarve
Latamba anbefaler en tur til byen Albufeira, som er en af Algarves mest populære ferieområder. Albufeira er praktisk talt for alle, både børnefamilierne, de ældre og de helt unge. Området er yderst moderne i sine faciliteter, hvilket har gjort stedet så populært.
Tag til den gamle bydel og forsvind i labyrinten af de små gader – her kan restauranter, cafeer og charmerende hvidkalkede huse være til underholdning i mange dage.
Når aftenen falder på, kan det varmt anbefales at tage en tur til Albufeiras nyere del, som hedder ”The Strip”, hvor man kan feste og blive underholdt på de mange cafeer og diskotekter natten lang.
Transport
Fly – Algarve er som sagt et stort område, men de fleste fly lander i Faro Airport, hvorfra man kan leje taxa, tage en bus eller tog for billige penge til den ønskede destination.
Bus – Med diverse busselskaber.
Bil – Tilgængeligt
Tryk på link – tryk ”Få rutevejledning” – skriv i felt A, Danmark og i felt B Algarve Faro– tryk ”Hent rutevejledning”.
Faktaboks
Sprog – Portugisisk
Valuta – Euro