Göteborg er Sveriges anden største by efter Stockholm. Førhen var byen meget præget af industrihavnen, men i dag er den genopstået som et supermoderne og kulturelt samlingssted i Skandinavien. I 1994 renoverede byen sine museer og åbnede Göteborgs Operan, hvilket har draget flere tusinde turister til om året.
Rigtig mange mennesker tager til Göteborg for at opleve en storby placeret i skønt natur med fantastiske øer, hvor også mulighed for vandring forekommer.
Byen tilbyder forskellige festivaler i løbet af året og har måske Skandinaviens bedste køkken – ikke mange byer kan prale af at have mange restauranter der er med i Michelin-guiden.
Byen er til for alle, om det er kæresten, familien eller vennerne, så vil man uden tvivl blive underholdt af de mange seværdigheder og aktiviteter.
Rejsemålet.dk anbefaler en tur til Göteborg, hvis man elsker natur, god shopping og fantastiske restauranter!
Hvad venter I på?
Seværdigheder i Göteborg
Rejsemålet.dk anbefaler at tage børnene, kæresten eller vennerne med en tur til Liseberg, som er den største og vildeste forlystelsespark i Norden. Her findes over 30 vilde forlystelser, som tester modet på selv den tapreste. Udover de vilde forlystelser kan man opleve shows, hyggelige spisesteder og meget mere, så det er bare med at komme afsted.
Mange vælger at tage ud og udforske fæstningen Älvsborgs, som er utroligt populært. Fæstningen ligger på en lille ø og man sejler dertil i båd.
Den gamle fæstningen stammer helt tilbage fra 1600-tallet og blev bygget som forsvar mod danskerne – siden hen er fæstningen blevet restaureret, og i dag står den og stråler stolt. Pak en picnickurv og slå jer ned på de frodige græsplæner eller tag på rundvisning med de godt instruerede guider, der fungerer som gamle præster og fængselsvagter. Er man modig, kan man tage en tur ned i den dunkle kælder.
Shopping i Göteborg
Rejsemålet.dk anbefaler shopping i Göteborg, fordi kursen på den svenske krone er lav i forhold til den danske – så der er mange penge at spare!
Göteborg har shopping for enhver. Tag til Sveriges største indkøbscenter Nordstan og shop løs i over 150 forretninger. Her kan man finde mærker som H&M, Filippa K, J. Lindeberg, North Face, Bjørn Borg og mange flere. Når sulten rammer, har centret gode restauranter, hvor man kan slappe af og nyde sin mad.
Eller man kan tage til Göteborgs store shoppestrøg ”Avenyn” som har over 200 forretninger og magasiner. Tag på en café og nyd en god cafe latte eller spis i en af de hyggelige restauranter.
Fiskeri og vandring omkring Göteborg
Göteborg er kendt for sin smukke natur og øer. Rigtig mange mennesker tager til Göteborg, fordi de får hele pakken. Udover storbylivet, så har Göteborg rigtig gode vandreruter og fiskesteder.
For mere informationer omkring vandreruter og fiskeri klik på linket
Vandreruter og fiskeri i Göteborg
Transport:
Fly – Man lander i Landevetter Lufthavn som befinder sig 25 km fra Göteborg centrum. Herfra kan man finde busser, minibusser og taxi for transport.
For mere information klik på linket Transport fra lufthavn
Bil – klik på linket rutevejledning til Göteborg – klik på ”Få rutevejledning”. Indtast ønskede destinationer i A og B
Bus – Mange busselskaber har kører til Göteborg. Eurolines er en af dem.
Tryk på linket Eurolines og læs mere
Faktaboks:
Sprog – Svensk
Valuta – Svenske kroner