Danskernes foretrukne sommerferiedestination er Spanien – nærmere bestemt Nordspanien, hvor Barcelona og Costa Brava altid har haft godt fat i danskerne. Så hvis du er en af dem, der planlægger en tur til Catalonien i løbet af sommeren, så kommer her 3 tips til, hvordan du kan spare nogle penge og undgå de værste turistfæller.
- Lad bilen blive i garagen – lej en bil når du kommer frem
Køreturen til Spanien er lang og det kan være stressende at skulle starte sin ferie med en 20 timers køretur. Men bare rolig. Priserne på flybilletter til Barcelona er lave, selv om sommeren, og priserne for at leje en bil i Spanien er blandt de billigste i Europa. Så spar både tid og penge ved at lade bilen stå derhjemme i garagen og lej en bil, når du lander i lufthavnen.
- Drop hotellerne – lej et sommerhus i stedet
Catalonien er et af de mest populære feriedestinationer i Europa og det kan ses på hotellerne. Derfor kan man hurtigt komme til at betale relativt store summer for at bo på et middelmådigt hotel inde i Barcelona. Jeg vil derfor af egen erfaring opfordre folk til at leje et sommerhus eller en ferielejlighed i stedet. Jeg har før brugt Cofman, der har et stort udvalg af ferieboliger i Catalonien i alle størrelser og prisklasser.
At leje et sommerhus eller en lejlighed er ofte både billigere og man får en større frihed – og især nu hvor du har en lejebil, kan du ligeså godt gøre brug af den, for Catalonien er meget mere end bare Barcelona og storbyliv.
- Hold dig væk fra Ramblaen – hvis du er sulten eller købelysten
Men du kan selvfølgelig ikke tage til Catalonien uden at komme til Barcelona, og derfor vil jeg råde alle til at så vidt man kan at undgå Ramblaen – i hvert fald hvis du er sulten. Uanset hvad din guidebog fortæller dig, så er det ikke på Ramblaen du finder de bedste butikker eller restauranter, men mere de bedste tricktyve og billigste souvenirs. Hvis du i stedet vil shoppe eller finde nogle af de bedre lokale restauranter, er det en god ide at kigge i sidegaderne ved Plaça de Cataluña Passeig de Gracia.
Video: Oplev Catalonien på hest
Ved at følge disse råd skulle du både kunne spare nogle penge og få endnu mere ud af din tur til Catalonien. Rigtig god tur!
Kommentarer