Stöten ligger i Sverige og er en del af det populære område Sälen. Med hele 41 pister med alt fra grønne til sorte pister, har Stöten noget for hele familien. Stöten har derudover en faldhøjde på hele 370 meter, hvilket er det største faldhøjde i Sälen.
Stöten er en typisk skiferiedestination, hvor man konstant er omringet af det flotteste snelandskab. Hvis man er en erfaren skiløber, kan man tage udfordringen op og prøve pisten ”Älvan”, som har en hældning på hele 47 grader. Hvis du ikke ønsker fart over feltet, kan du prøve ”Mormors Störtlopp”, som er 2,6 kilometer lang, hvilket er områdets længste.
Hvis du ikke er til de klassiske alpinski, er langrend bestemt en oplagt mulighed. I Stöten tilbydes der 45 kilometer lange langrendsspor. Langrend et den oplagte mulighed for at nyde en af Sveriges flotteste naturområder. Toppsporet ligger øverst på bjerget og her kan man nyde en 360 graders udsigt over hele fjeldet. Hvis man er heldig, er det muligt at se kongeørne, fjeldræve og bjørne på sin tur på langrendsski.
Hvad tilbyder Stöten?
Aktiviteter i Stöten:
Er du ikke den store skiløber, så frygt ikke. Stöten tilbyder en lang række aktiviteter til hele familien. Her kan børnene meldes ind i Vargklubben, hvor de kan komme på skattejagt, tage i biografen eller noget helt tredje. I Stöten kan man ligeledes prøve hundeslædekørsel eller en tur på en snescooter. Der er med garanti aktiviteter for hele familien.
Ophold i Stöten:
I Stöten er der flere indlogeringsmuligheder. Om det skal være en luksushytte med jacuzzi og et stort ildsted, eller om det blot skal være den hytte, som ligger tættest på pisten, er helt op til dig!
After-ski og natklubber i Stöten:
After-ski hører til enhver skiferie. Når man har løbet ned af pisterne hele dagen, har man brug for et afbræk. Og er der nogen bedre måde at gøre dette på, end ved at nyde en kold øl? Det mener Stöten hvert fald ikke. I Stöten i Sälen starter after-ski klokken 15.00, hvor der kommer live bands og trubadurer og performer.
Når man har været til after-ski har man ofte lyst til at tage videre ud og nyde nattelivet. Her kan man tage til natklubben Brasseriet’s, hvor der hver lørdag samt fredag er DJ og live musik, som gæsterne kan nyde.
Transport:
Bil – den nemmeste måde at komme til Stöten er via bil. Den hurtigste vej fra København eller via færgen til Sverige, og ellers bare køre gennem Sverige indtil destinationen er nået.
Bus – Diverse busselskaber tilbyder pakkerejser, hvor tur/retur er en mulighed.
Fly – Fly til Malmö eller Stockholm er tilgængelig.
Faktaboks:
Sprog – Svensk
Valuta – Svenske kroner
Du kan læse mere om Stöten lige her
Kommentarer