Hjemme igen. Efter to måneder i fantastiske og smukke omgivelser rundt i det meste Mexico, kan det være svært at vænne sig til det danske vejr igen.
Vi har i en del tid nu hjulpet rejseglade danskere med at komme til Sydamerika og opleve kulturen i disse lande, men havde endnu ikke selv været afsted til denne del af verden. Efter utrolig positive fortællinger fra de rejsende, fik vi dog blod på tanden og skaffede os to måneders fri til formålet. I begyndelsen var det planlagt at vi skulle rejse hele Sydamerika rundt, men efter lidt research blev vi enige om at dele turen om i flere dele – så har vi noget at gælde os til i fremtiden, og havde på turen masser af tid til rigtig at nyde den lokale kultur i Mexico. Vores rejse blev en blanding mellem luksushoteller placeret i turistområder ved vandet, mindre hoteller beliggende i små byer og på en to ugers tur opholdte vi os i små hytter, hvor kun det mest nødvendige var stillet til rådighed. Vi sætter pris på alle slags oplevelser, og det var forfriskende at opleve den mere “autentiske” stemning i de små hytter, mens det dog også var en lækker forandring at komme tilbage til de store hoteller ved kysten. Vi oplevede på turen hvor forskelligt mexico kan præsenteres, og det er op til den enkelte at finde frem til lige det, han/hun har lyst til. – har du fået mod på en mexicotur, så find frem til noget for dig på vores søgning her.
Vi startede vores tur i byen Matamoros, der i dag er en blanding af turisme og traditionel mexikansk levevis – strandene er fyldt med hoteller og turister, men vandrer man ind i byen, er det fortsat muligt at finde frem til den lokale kultur. Vi fandt to slags markeder i byen – den autentiske slags, hvor mexicanere kommer for at handle, og turistmarkeder, hvor mexicanere kommer for at sælge til “naive” turister… Begge slags markeder har bestemt sin charme, og selvom man som turist måske nok betaler en del mere for varen, end en mexicaner ville gøre det, er priserne fortsat meget lave ift. danske priser. På et af de små turistmarkeder fandt vi dog en lille restaurant, der lavede fantastisk mexicansk mad – og en sublim udgave af mexicansk pizza, jeg stadig sukker efter. Vi er begge glade for stærk mad, men måtte dog alligevel bede restauranten om ikke at skrue helt op for styrken, da deres udgave af mexicansk stærk mad er noget helt andet end den danske “efterligning.”
Tre gode uger i Matamores var hurtigt overstået og så rejste vi til nationalparken Ocampo – Parque Nacional Ocampo, hvor vi i to uger rejste rundt mellem små hytter og oplevede den storslåede natur. Det er en utrolig oplevelse at se naturen så tæt på, og vores guide vidste alt hvad der var at vide om naturen i parken. Udover at opleve parken, tog vi i samlet flok ud til et område med gamle bygningsværker. vi holder meget af at opleve disse levn fra fortiden, og selvom man står der med sit kamera omgivet af turister, er der stadig noget næsten intimt over at opleve disse krævende værker fra fortiden. De fleste aftener tændte guiderne op i grillen og så stod den ellers på traditionel mexikansk grillet mad fra området – en noget særlig oplevelse at sidde der i mørket med varm mexicansk mad og intet andet end ilden og månen som lyskilde.
Efter to uger i nationalparken med flotte bygningsværker rejste vi til Montemorélos, som er en by beliggende tæt ved et stort natorområde. Her rejste vi ud med en lille flok turister og en lokal guide og oplevede bland andet en del af de lokale jægeres hverdag. Hotellet i Montemorélos var et hyggeligt hotel med rigtig fin service og naturligvis pool. Vi satte stor pris på hotellets service og lækre bade, der efter to uger ude i naturen i små hytter, var en kærkommen luksus.
Efter et godt afsluttende ophold i Montemorélos vendte vi mod Danmark igen; men en ting er sikkert, jeg sukker stadig efter den mexicanske mad, vi fik på den lille restaurant i Matamores. I jagten på mexicansk mad har jeg fundet flere gode steder, der kan friste med lækre retter. Det eneste der mangler, er dog et marked fyldt med handlende, hjemmevævede tæpper og masser af solskin. Men i første omgang må jeg jo drømme mig væk til mexicos varme, mens jeg nyder en varm omgang dansk udgave af det mexicanske køkken.
Kommentarer