Når du kommer til Cambodia, er der en række af ting, du kan gøre for at få den bedste oplevelse. Uanset om du interesserer dig for kultur eller gastronomi, eller om du i højere grad er interesseret i landets historie, kan Cambodia byde på noget. En af de meget fine ting ved Cambodia er, at landet ikke er særligt stort. Det betyder, at du hurtigt kan komme fra et sted til et andet. Og det giver dig faktisk adgang til en lang række af forskellige strande, som er ganske fantastiske. Læs med her, hvor vi fortæller dig om 5 strande i Cambodia, der er et besøg værd.

Lazy beach

Lazy beach har det der udtryk, du normalt finder på et postkort. Her er fint hvidt sand og turkis vand, og du føler dig hurtigt hensat til paradis på jorden. Udover at nyde vandet og roen kan du også her finde fin mad og drikke, ligesom der er sørget for adgang til liggestole og andet, som du kan få behov for, når du skal pleje din tan. I øvrigt kan du også her opleve en ganske fantastisk solnedgang.

Koh Toch beach

Cambodias største ø, Koh Rong, har 28 strande, men det kan være svært at nå frem til dem alle. Koh Toch byder på en strand, som du kun skal besøge, hvis du har lyst til høj musik og fest og farver. Her kombineres det festlige udtryk med endnu en smuk strand, og du kan være så heldig, at du komme ombord på en flot båd, hvor der er fest fra morgen til aften.

Kep beach

Kep beach ligger i byen Kep. Her er sandet faktisk importeret, så det altid er smukt, fint og rent. Her kan du møde andre end turister, da stranden også besøges af den lokale befolkning. Det sker specielt i weekenden og i ferier, hvor du kan få lidt lokal kolorit på tilværelsen, mens du bader i det meget lækre vand.

Otres beach

Et kvarters kørsel fra Sihanoukville finder du stranden Otres. Så hvis du trænger til fred og ro, er det stedet, du skal besøge. Ud over strandens paradisiske udtryk finder du også en bred vifte af services. Lige fra mad og drikke til underholdning. Du kan blandt andet komme ud at snorke, sejle i kajak eller smutte på en længere tur med en båd.

Ream Nationalpark

Hvis du er på udkig efter en stand, hvor det kan synes, som om at tiden er gået i stå, skal du kaste et blik på Ream Nationalpark. 15 kilometer fra Sihanoukville finder du dette enestående sted, som med sit turkis vand og smukke sand giver mindelser om en drøm. Du kan både bade her eller begive dig ind i den nærliggende jungle, hvor der er et rigt dyreliv og en fantastisk flora